Ændringer i klimaet med kraftigere nedbør, kommunesammenlægningerne og øgede krav til rent miljø, er nye udfordringer som har givet vores kunde flere opgaver. Derfor er der behov for, at udvide anlægsteamet med en frisk og kompetent anlægs/afløbsingeniør, som kan rådgive om afløbs- og anlægsprojekter.
Kort om anlægsområdet
Der arbejdes med projekter indenfor bl.a. planlægning og projektering af byggemodninger, afløbsprojekter for de nordjyske kommuner, spildevandsplaner og etablering af vandforsyningsanlæg for private såvel som offentlige kunder. Projekterne løses oftest lokalt, men til tider også regionalt på tværs af firmaets kontorer.
Din profil
Vi forventer, at du som person er god til at kommunikere og indgå i projektsamarbejder. Derudover skal du have viden og gerne kendskab inden for et eller flere af disse områder:
+ Planlægning, projektering samt tilsyn inden for spildevand og kloaksanering.
+ Design og projektering af afløbs- og bassinanlæg m.m.
+ Håndtering af afløbsdata som DAS og DANDAS.
+ Hydrauliske undersøgelser i MOUSE og SAMBA.
Der tilbydes
+ Et fagligt/inspirerende miljø med gode personlige muligheder for udvikling og karriere.
+ Et udfordrende/selvstændigt job med indflydelse på anlægsområdets udvikling.
+ Et dynamisk arbejdsmiljø/fokus på samarbejde og fleksibilitet.
+ Attraktiv løn og gode ansættelsesforhold med bl.a. medarbejderbonus, sundhedssikring,
studieture, personaleklub, PC- ordning og videreuddannelse
Om kunden
Der er tale om én af Danmarks førende rådgivere inden for anlæg, byggeri, energi og industri. Firmaet er i stærk vækst og arbejdspladsen har et dynamisk miljø med fokus på samarbejde og fleksibilitet. Man står bag det ingeniørmæssige design af en lang række projekter i Danmark og i udlandet - lige fra store kraftværker og industrianlæg over skoler og domiciler til veje og lufthavne.
Ansøgning
Du kan få yderligere information om stillingen hos Per Bang på telefon +45 22 23 80 00 eller per@pbang.dk.
Send din ansøgning mrk. ”Anlægsingeniør, Aalborg” til mail@pbang.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Diskretion en selvfølge.
Tilbage
Download
stillingsbeskrivelsen
som PDF her
![]()
Har du ikke
Adobe Acrobat Reader
kan du downloade den her
![]()