Maskinmester til Aalborg Havn A/S
Til en af Danmarks største havne søger vi en selvstændig, kompetent, positiv og omgængelig maskinmester til afdelingen for Ejendomsudvikling og Planlægning, Teknisk Afdeling.
Aalborg Havn A/S er Nordjyllands stærkeste partner på logistik og samarbejde – og er dermed meget mere end en traditionel trafikhavn med anløbende skibe. Havnen medvirker i håndteringen af alle typer af gods til vands, til lands og i luften. Alle former for logistik- og transportbehov løses i Nordjylland – til og fra resten af verden.
Virksomheden har ca. 90 medarbejdere, der alle er velkvalificerede til at varetage de mange forskelligartede opgaver, som havnen udfører – og som kunder og samarbejdspartnere forventer af en moderne havn.
Find yderligere informationer på www.aalborghavn.dk.
Jobbet
Afdelingen har 5 ansatte, og med reference til Ejendomschefen får du ansvaret for en dygtig kollega, med hvem du vil indgå i vagtordning/weekendarbejde i rotation.
I hverdagen vil du sammen med din kollega indgå i et team af ingeniører og andre teknikere, og du vil få en stor berøringsflade til øvrige afdelinger i virksomheden.
Ud over ledelsesopgaven får du ansvaret for bl.a. drift og vedligehold af køle- og fryseanlæg, CTS-anlæg samt energiledelse og -optimering.
Af yderligere opgaver kan nævnes:
- Vedligeholdelsesopgaver
- Forbrugsregnskaber
- DBI-kontrol – AVS/ABA-anlæg
- Brandinspektion
- Budgettering og regnskabsopfølgning
- Udbud, kontrahering m.v. af arbejder
- Kontakt til lejere og leverandører/tilsyn med håndværkere
- Systematisk vedligehold
- Diverse projekter indenfor energi, ombygning, køl, VVS, lys og ventilation
Kandidaten
Du har en uddannelse som maskinmester med minimum 5 års relevant erfaring – gerne med håndværksmæssig baggrund. Og det vil være et ekstra plus, hvis du har autorisation til køleanlæg.
Du er fortrolig med brugen af MS Office-programmer og har kendskab til elektroniske vedligeholdelsessystemer som eks. Caretaker.
Af personlige kompetencer ser vi gerne, at:
- Du er kvalitets- og ansvarsbevidst
- Du er resultatorienteret
- Du har gennemslagskraft og kan lide at arbejde selvstændigt
- Du formår at planlægge og følge op på opgaverne
- Du er positiv og omgængelig
- Du er klar til at løse nye opgaver
- Du har gode kommunikationsevner i både skriftligt og tale
- Du er en god kollega og er god til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Aalborg Havn tilbyder
Aalborg Havn arbejder ud fra strategien ”Den Intelligente Havn”, hvorunder en vidensbaseret tilgang er omdrejningspunktet for havnens og medarbejdernes virke. I dagligdagen prioriterer vi derfor ansvarlighed, respekt for hinanden, positiv kommunikation, aktiv ledelse og fokus på et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
Det betyder for dig, at du får:
- En spændende og alsidig arbejdsplads med mangesidede opgaver
- Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- Løn- og ansættelsesforhold med bl.a. pensionsordning, flekstid og fem feriefridage
- Lønpakke, der forhandles individuelt efter kvalifikationer
Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt til mark@pbang.dk, mrk. ”Maskinmester”. Ansøgningerne behandles løbende, og det samme gælder afholdelse af samtaler. Diskretion er en selvfølge.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til Per Bang på +45 2223 8000 eller per@pbang.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.