Projektleder Automation – Maskinmester/el-teknisk baggrund

Projektleder Automation – Maskinmester/el-teknisk baggrund
16/09/2016 pbang

Projektleder Automation – Maskinmester/el-teknisk baggrund

pbang søger for DESMI Pumping Technology A/S i Nørresundby

DESMI Pumping Technology A/S søger 2 kompetente projektledere.

Er du klar til at komme med på holdet i en ny dynamisk automationsafdeling med egne automationssystemer, positiv udvikling, kraftig vækst og en spændende fremtid?

Jobbet
Vi søger 2 dygtige projektledere som skal være med til at sikre professionel projektgennemførelse med fokus på kundetilfredshed, projektøkonomi, ressourcer og samarbejde med øvrige projektledere og servicemontører.

Ideelt set har du erfaring med engineering-, produktudviklings- eller teknologiprojekter, hvor du har haft ansvar for projektet eller ansvaret for leverancerne inden for f.eks. hardware, software, el og elektronik eller mekanik.

Du vil med reference til Technical Manager indgå i et dynamisk team, hvor samarbejde og humoristisk sans bliver vægtet højt. Du får budgetansvar for egne projekter i samarbejde med Sales Manager og Technical Manager.

Følgende ikke udtømmende arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Projektstyring/-ledelse.
  • Korrekt overlevering fra afdelinger, segmenter og datterselskaber inden overtagelse af opgave.
  • Ressourceplanlægning/ tidsplanstyring samt kontaktperson.
  • Fordeling af opgaver vedr. projekter og drift, fakturering og oprettelse af varenumre.
  • Samarbejde med sales support, planlægning af opstartsopgaver.
  • Udarbejdelse af dokumentation.

Som Projektleder vil du være det vigtige bindeled mellem projekt- og salgsafdelingen til de tilknyttede rejsemontører, der installerer såvel de mekaniske samt elektriske programmerings- styringsmæssige dele.
Der forventes maks. 30 rejsedage/år.

Din profil
Du har formentlig en baggrund som maskinmester eller el-teknisk uddannelse (el-installatør, automatiktekniker, el-ingeniør eller tilsvarende). Kendskab til det maritime miljø eller værftsmiljø er et yderligere plus. Erfaring fra lignende stilling/ branche og kendskab til PLC og HMI samt viden omkring el tegninger.

Din personlighed er

  • Positiv, udadvendt og relations skabende.
  • Din struktur skal sikre, at du er på forkant med opgaverne, og samtidig er du serviceorienteret og kender værdien af at yde en god service både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger i resten af organisationen.
  • Gennemslagskraft i forhold til det rejsende personale.
  • Arbejder detaljeorienteret, systematisk og kan bevare overblikket – også i pressede situationer.
  • Behersker engelsk i skrift og tale og i begrænset omfang tilgængelig udenfor ”normal arbejdstid”.
  • Køreafstand fra Nørresundby eller villig til at tage bopæl i området.

Virksomheden
DESMI A/S har hovedsæde i Nørresundby hvor der udvikles, fremstilles, sælges og serviceres pumper, pumpesystemer, miljøudstyr og løsninger som er relateret til disse områder.

Selskabets produktprogram, der er kompletteret med agenturprodukter fra førende producenter på verdensmarkedet, suppleres af tilknyttede ydelser i form af total projektering og installation af pumpeanlæg inklusiv automation/styringer samt efterfølgende service gennem koncernens veludbyggede net af datterselskaber og servicecentre.

Internationalt har virksomheden kontorer i Tyskland, Storbritannien, Norge, Holland, Kina, Sydkorea, Ecuador, Indonesien, Frankrig, Indien, UAE, USA, Singapore, Tanzania, Dubai, Polen og Sverige.

I Danmark har virksomheden afdelinger i Nørresundby, Odense, Aarhus, København og Kolding. Læs mere påwww.desmi.com.

Virksomheden tilbyder en afvekslende hverdag med udfordringer, råderum og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer, i takt med at virksomheden udvikler sig med kundernes behov.

DESMI A/S tilbyder velordnede forhold med en god løn der forhandles individuelt og andre goder og et inspirerende arbejdsmiljø med positive og engagerede kolleger.

Interesseret
Send hurtigst muligt din ansøgning til mail@pbang.dk mærket ”Projektleder/Automation”. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Per Bang på +45 22 23 80 00. Vi vurderer løbende modtagne ansøgninger. Diskretion er en selvfølge. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

For yderligere oplysninger om pbang++ People Search & Selection www.pbang.dk.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Se Cookie- og privatlivspolitik. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Luk herunder, betragtes dette som din accept

Luk