Om pbang++

Om pbang++ People Search & Selection

pbang++ People Search & Selection er din professionelle samarbejdspartner, hvis du har brug for kompetente folk til rekruttering & headhunting, jobcoaching, outplacement og rådgivning.

Matchmaker – Det perfekte match

Gennem mange års erfaring inden for rekrutterings- & headhuntingserhvervet har vi hos pbang++ People Search & Selection opnået en stor viden, som vi i dagligdagen drager nytte af i vores søgen efter det perfekte match og den kvalificerede rådgivning. Rekruttering og jobsøgning er ofte en vanskelig størrelse for både virksomheder og kandidater, så derfor har vi specialiseret os i at hjælpe kunden gennem den udfordrende proces.

Virksomhedens langsigtede værdiskabelse har ofte direkte forbindelse til de menneskelige udfordringer, derfor har det afgørende betydning, at den rette medarbejder ansættes – i første hug.

Gennem vores store viden og et bredt kompetent netværk er vi mellemleddet mellem din virksomhed og dig som kandidat. Med respekt og tillid plejer vi vores kunder og netværk, så alle får en god behagelig personlig oplevelse. Den personlige og kompetente rådgivning er den vigtigste faktor i vores bestræbelser om, at finde det perfekte match mellem virksomhed og kandidat.

Netværk er en fantastisk vej frem

Netværk er det frække ord, som alle taler om og vil have. Vores store og brede faglige netværk er altafgørende for vores mulighed for at hjælpe vores kunder.  Netværksarbejde for os foregår gennem personer, som vi stoler på – og som stoler på os. Mulighederne, for både virksomhed og kandidat, er store med det rigtige netværk – men det kan både være tidskrævende, omstændigt og endda grænseoverskridende at finde og opbygge. Hos pbang++ People Search & Selection har vi allerede gjort netværksarbejdet for dig, og vi kan derved sætte dig i forbindelse med det netværk – som matcher dig!

Social ansvarlighed

I vores søgen efter det perfekte match samarbejder vi blandt andet med social økonomiske virksomheder som High Five, Ressourcecenter Aalborg, Autismecenter NordBo. Derudover samarbejder vi med AAU psykiatri og Jobcenter Aalborg med det formål at skabe arbejdspladser til mennesker med behov for ansættelse på særlige vilkår.

Vores filosofi er, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Det inkludere derfor også mennesker, der af forskellige årsager befinder sig på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Se Cookie- og privatlivspolitik. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Luk herunder, betragtes dette som din accept

Luk