Klima- & Energispecialist
pbang søger for Himmerland Boligforening i Aalborg
Er du klar til at blive en del af én af Jyllands største almene boligorganisationer og være med til at implementere og udvikle best practice inden for energi og miljø i boligsektoren?
pbang++ People Search & Selection søger på vegne af Himmerland Boligforening i Aalborg en kompetent Klima- & Energispecialist, der med hands-on og projekterfaring kan få tingene til at ske indenfor området Energi & Miljø.
Om virksomheden
Himmerland Boligforening er den største boligorganisation i Nordjylland, hvor mere end 120 engagerede medarbejdere servicerer ca. 15.000 beboere fordelt på 7.000 lejemål i og omkring Aalborg.
Siden etableringen i 1944 har man sat et markant præg på bolig- og byudviklingen i landets fjerdestørste by, hvor der løbende er etableret afdelinger syd, øst og vest for Aalborg, samt i den centrale del af byen. Målet for de næste år er fortsat udvikling og en styrket indsats. Her vil du komme med på første række og være med til at drive udviklingen på energi- og miljøområdet.
Om stillingen
Du tiltræder som den første i en nyoprettet stilling som specialist, hvor du med direkte reference til driftschefen skal være med til at implementere og optimere Himmerland Boligforenings fremtidige bæredygtige systemer inden for driften.
Du vil bl.a. blive bindeleddet til Himmerland Boligforenings varmemestre, og du vil indgå i dialog med dem om den daglige drift, samt hvordan der kan opnås energimæssige forbedringer på tværs af hele organisationen. Du vil ikke have noget overordnet ledelsesansvar for varmemestrene, men vil fungere som den overordnede specialist på området. Du skal være med til at udforme kvalitetsmålsætninger og kvalitetsplaner og deltage i løbende opfølgning af hvordan planerne realiseres. Sammen med fem inspektører vil du indgå i de koordinerende indsatser og energioptimeringer så kollegaer, afdelinger og beboerne sikres en god og professionel service.
Om kandidaten
Du har praktisk erfaring med drift og vedligeholdelse af bygninger, samt en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. maskinmester, energiteknolog eller diplomingeniør. Du kan ligeledes have en håndværksmæssig baggrund, der giver dig indsigt i og forståelse af forskellige driftsanlæg.
Af personlige kvalifikationer kan du nikke genkendende til følgende:
- Du er analytisk, struktureret og kan argumentere for dine valg.
- Du er dygtig til at samarbejde på tværs af en stor og tværfaglig organisation og har forståelse for projektøkonomi.
- Du tilgår dit arbejde med ansvar og en positiv indstilling.
- Du er nysgerrig på seneste trends og vil altid optimere.
- Du ved, at dit arbejde går ud på at give beboerne mere for pengene og er derfor resultatorienteret.
- Du har el-teknisk forståelse og forstår sammenspillet mellem el, VVS og ventilation.
- Du har humor, er serviceminded og kan tackle mennesker med et smil.
Dine primære arbejdsopgaver
- Optimering og drift af samtlige varmecentraler.
- Rekvirering af håndværkere og eksterne leverandører.
- Rådgivning og sparring i forbindelse med vand, varme og el.
- Udarbejde projektbeskrivelser/udbudsmateriale i forbindelse med optimering.
- Arbejde med FN’s 17 verdensmål og organisationens bæredygtighedspolitik.
Virksomheden tilbyder
- En attraktiv lønpakke og gode medarbejderforhold med motionsrum, kantineordning med mere.
- En organisation, der er i udvikling, og hvor du kan være med til at præge fremtiden.
- En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt.
- Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling.
- En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi.
Da der er tale om et nyoprettet job, vil du have rig mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet. Du vil fysisk være placeret på Himmerland Boligforenings hovedkontor i Rendsburggade ved havnefronten i Aalborg, men det forventes, at din hverdag i høj grad vil være ude i de enkelte afdelinger. Det er derfor et krav, at du har kørekort til personbil, og at du er villig til at stille egen bil til rådighed i forbindelse med arbejdet. Der afregnes efter statens takster.
Interesseret?
Ansøgning og CV sendes hurtigst muligt til Mark Gravesen på mark@pbang.dk mærket ”Klima- & Energispecialist”. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Per Bang på +45 22 23 80 00. Vi vurderer løbende modtagne ansøgninger, og diskretion er en selvfølge.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
For yderligere oplysninger om pbang++ People Search & Selection se www.pbang.dk.