Produktionsteknolog/maskintekniker til Bend-It
Til nyoprettet stilling i vækstvirksomhed.
pbang++ People Search & Selection søger på vegne af Bend-It en teknisk stærk og serviceminded Produktionsteknolog/maskintekniker, der med hands – on erfaring kan få tingene til at ske i virksomhedens konstruktions/produktionsafdeling. Du vil sammen med kompetente kollegaer få medansvar for konstruktion og videreudvikling af verdens første håndholdte elektroniske 3 D rør-bukkemaskine.
Virksomheden
Virksomheden Bend-It ApS er i dag én af Borean Innovations 90 investeringer (www.borean.dk ). Som innovationsmiljø – godkendt af Styrelsen for Forskning og Innovation – har Borean givet mulighed for at rådgive og investere kapital i de tidlige faser af virksomhedens udvikling.
Bend-It flytter i sensommeren til større og bedre produktionsfaciliteter i Hobro erhvervsområde, og rør-bukkemaskinen er pt. ude i markedet som prototype/test. Efter testperioden vil maskinen være klar til at gå i produktion og blive lanceret på såvel det danske som internationale markeder. Maskinen er udviklet til bl.a. at have med i servicebilen, og erstatter traditionelle fittings og reducerer derved materiale- lager- og indkøbsomkostninger og giver en markant besparelse i tidsforbrug til installation. Anvendelsesmulighederne er mange. Teknologien åbner op for en række markeder som f.eks.: VVS, brancher hvor hydraulik bruges, flyvedligeholdelse (civilt/militært), medicinalindustri, containeropbygning, hospitaler, værftsindustri og frost-/ køleindustri.
Læs mere om Bend-it og se videofilmen på www.bend-it.dk
Stillingen
Stillingen er nyoprettet, og du skal i samarbejde med og med reference til den tekniske chef- konstruere og videreudvikle 3 D rør-bukkemaskinen.
Gennem tæt og konstruktiv dialog med både kollegaer, produktion, underleverandører og kunder skal du sikre et konstant flow i både det interne og det eksterne samarbejde. Af yderligere opgaver kan nævnes: projektledelse for egne opgaver og teknisk support til salg.. Kvalitetssikring, dokumentation, administration og rådgivning er nøgleord i stillingen. Da virksomheden er relativ ny vil du få berøring med mange ad-hoc opgaver. Du vil kort og godt være med i pionerfasen. I stillingen vil der være ca.20/25 rejsedage årligt (primært Danmark).
Kandidaten
Vi søger en kandidat med relevant uddannelse (maskinteknikker, produktionsteknolog eller lignende) – gerne nyuddannet. Det vil være en fordel hvis du har en håndværksmæssig uddannelse – f.eks. automekaniker, elektriker, smed osv. Det er en selvfølge at du behersker tegningsprogrammer og office pakken.
Du har et naturligt service-gen med lyst til kundekontakt, og udfører dit job med et smil og høj kvalitet, og forstår/har lyst til det specielle miljø og omgangstone der findes i en pionervirksomhed. Desuden nikker du genkendende til ord som ansvarsfuld, fleksibel og taler engelsk. På sigt er du formentlig virksomhedens kommende ”serviceleder”.
Du har bopæl i området eller lyst til at flytte til Nordjylland. Det er en forudsætning at du har et godt kendskab til 3 D tegning og tilsvarende programmer, ligesom du er daglig bruger af Microsoft office-pakken.
Virksomheden tilbyder
Et spændende, selvstændigt og fleksibelt job, som du selv kan være med til at udvikle. Stillingen er fuld tid og pt. uden personaleansvar. Fast løn forhandles individuelt på baggrund af dine erfaringer og kompetencer.
Gode muligheder for personlig udvikling med frihed under ansvar. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på rette ansøger. Der vil være introduktions forløb ved opstart. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved en uformel omgangstone og hjælpsomhed blandt kollegaer.
Ansøgning
Send hurtigst muligt – og inden den 17. august – din ansøgning til Per Bang på e-mail: per@pbang.dk med emnefelt ”Tekniker”.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til Teknisk chef Ivar Christensen (Bend-it) på telefon 29 89 05 71 eller Per Bang på telefon 22 23 80 00. Ansøgningerne vurderes løbende. Diskretion er en selvfølge. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.