pbang søger praktikant

pbang søger praktikant
30/06/2017 pbang

pbang++ søger praktikant med relevant baggrund til håndtering af administration og netværk.

Om stillingen

pbang++ People Search & Selection søger en frisk og udadvendt praktikant, der kan indgå som en naturlig del af virksomheden. Som en del af teamet hos pbang++ vil du indgå i en travl og spændende hverdag, hvor der er mange bolde i luften. Ud over at være med på forreste række i spændende og varierende opgaver, vil du deltage i projektorienteret arbejde internt på kontoret.

Du kommer til at indgå i et dynamisk og uhøjtidelig team, hvor du får mulighed for at skabe netværk i Aalborgs erhvervsliv. Oplæring vil finde sted, så du kommer godt fra start, men det forventes også, at du arbejder selvstændigt og tager initiativ. Dialog og sparring er desuden nøgleord hos pbang++, og der udarbejdes fra praktikkens start en plan for ønskede aktiviteter, dog med forbehold for løbende opgaver som skal løses.

Om pbang++

pbang++ People Search & Selection blev etableret i 2007. Siden da har Per Bang været garant for, at finde det perfekte match mellem virksomhed og kandidat via grundig headhunting, referencetagning og personprofilanalyse. Dette vil du blive en del af som praktikant, hvor du får mulighed for at:

  • Engagere dig i rekrutteringsopgaver – udarbejde stillingsopslag, håndtering og udvælgelse af ansøgninger, samt deltagelse i interviews med kunder og kandidater
  • Koordinere ekstern kommunikation via sociale medier.
  • Bistå med arkivering og kategorisering af kandidatprofiler i vores kandidatbank
  • Vedligeholde/udvikle hjemmeside og brugen af sociale medier
  • Tekstforfatte nyhedsbreve, brochurer mv.

Desuden varetager pbang++ en netværksfunktion for Erhvervsnetværk 9220, hvor der også vil være assisterende administrative opgaver som planlægning og deltagelse i events. Læs mere på www.pbang.dk og www.nv9220.dk.

Din profil

Du er i gang med et relevant studie eller har afsluttet et studie og mangler en relevant praktikplads for at komme videre i din karriere. Du kan nikke genkendende  til følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Fleksibel, udadvendt og kan have mange bolde i luften
  • Brænder for at skabe relationer og møde nye mennesker
  • Behersker et korrekt, kreativt og flydende tekstsprog

Desuden vil det være en fordel, hvis du har kendskab til brugen af sociale medier, hjemmesideopdatering og lignende.

 

Kontakt

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt – og inden 10. juli-  på mail  mark@pbang.dk med teksten ”Praktik hos pbang++” i emnefeltet.

 

For yderligere information eller spørgsmål vedr. stillingen kontaktes  Mark Gravesen på telefon +45 6016 9616 eller på mail mark@pbang.dk.

logo

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Se Cookie- og privatlivspolitik. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Luk herunder, betragtes dette som din accept

Luk