Topmedarbejder til byggevirksomhed, Nordjylland
Pbang++ søger topmedarbejder på vegne af Richardt Thomsen Erhvervsbyggeri A/S i Brønderslev. Virksomheden skriver bl.a. på deres hjemmeside:
”Richardt Thomsen Erhvervsbyg A/S er en bygningsentreprenør, der leverer gennemtænkte og fremtidssikrede løsninger. Vi har en brændende passion for håndværket, og for at kombinere stolte, faglige traditioner med nyskabende og kvalificeret rådgivning.
Vi opererer ud fra vores fire kerneværdier: kvalitet, værdiskabelse, forudseenhed og troværdighed. Det forudsætter, at alle medarbejdere er engagerede, proaktive og forstår værdikæden. Derfor vil du hos Richardt Thomsen Erhvervsbyg A/S altid finde dedikerede og imødekommende medarbejdere, der holder ord og tager ansvar. Vi er stolte af vores faglighed, og det afspejles i vores arbejde. Ved altid at være et skridt foran, skaber vi værdi for os, kunden og hver enkelt medarbejder.”
Den nye medarbejder skal være fokuseret på og garant for denne overordnede måde at arbejde og tænke på.
Virksomheden ønsker at genbesætte en ledig stilling som afdelingsleder/tømrerformand. Der er tale om en nøglestilling i en virksomhed, der succesfuldt har etableret sig på markedet i løbet af få år.
Som afdelingsleder/tømrerformand forventes følgende:
- at dit mindset brænder for egenproduktion, løbende optimering af opgaven og det enkelte individs dygtighed/ personlige formåen og præcision for opgaven.
- at vi alle er i ”samme båd”. (Timelønnede såvel som ledende funktionærer)
- at vi alle arbejder for et fælles mål. Det skaber resultater og en fremtid, som vi aldrig vil lykkes med som individualister.
- Vi værdsætter faglig stolthed og logiske procestakter i en stadig forandrende byggeindustri.
- at du i RTE A/S arbejder for dine medarbejdere, dvs. at du planlægger og sikrer, at planen der bringer os fra A til Å kommunikeres og efterleves af den enkelte medarbejder.
- Nøgleord: TEAMPLAYER og PROCESORIENTERET.
Funktioner:
- Du skal have overblik og dagligt planlægge på tværs af egenproduktion i samarbejde med faguddannede og projektansvarlige kollegaer.
- Du har hovedansvaret for koordinering og indfrielse af den daglige, månedlige og årlige egenproduktion i RTE A/S.
- Du har ansvar for at egne fællesmaskiner og værktøjer udnyttes optimalt.
- Du bliver kaptajn for ledelsesteamet bestående af faguddannede kollegaer.
- Egenproduktionen består af op til 35 timelønnede medarbejdere, heraf 10-15 i tømrerproduktionen.
- Planlægningen rulles løbende ud fra en op til 12 mdr. tidshorisont.
- MU-samtaler og ansvar for løbende efteruddannelse i såvel privat som AMU-regi.
Virksomheden
Fra starten sigtede Richardt Thomsen, der er eneaktionær, hovedsageligt på landbrugs- og halbyggerier, men som årene er gået, har efterspørgslen skiftet retning, og kompetencerne er blevet udvidet. I dag lyder dagsordenen på mangeartede specialbyggerier som f.eks. det nye Skodahus i Hjørring, HG Electric i Frederikshavn, Kaperstalden i Dyrehaven og mange flere. På hjemmesiden www.r-thomsen.dk er der mulighed for at læse mere om, hvordan bygherrer fra de forskellige byggerier har nydt samarbejdet med Richardt Thomsen Erhvervsbyg A/S
Virksomheden hedder pr. 1/7 2016 Richardt Thomsen Erhvervsbyg A/S. Heraf fremgår mere klart, at virksomheden påtager sig alt inden for topfunktionelt og spændende byggeri til erhvervslivet: kontor, industri og arkitekttegnet byggeri. Via hjemmesiden er der link til virksomhedens nøgletal, der viser en betydelig vækst, målet er at indtjeningen følger væksten.
Interesseret
Send hurtigst muligt din ansøgning til steen@pbang.dk . Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Steen Rafn på +45 24 67 56 89. Vi vurderer løbende modtagne ansøgninger, og diskretion er en selvfølge. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. For yderligere oplysninger om pbang++ People Search & Selection se www.pbang.dk.