pbang søger for MOE Aalborg Forretningschef til Byggeri
Brænder du for at få et attraktivt arbejde med forretningsudvikling, økonomistyring, kunder og projekter?
MOE A/S søger en dygtig og ambitiøs leder med den rette profil og drivkraft til at videreudvikle vores forretningsenhed for Byggeri i Aalborg.
Her vil du få en central rolle i den fortsatte styrkelse af vores gode markedsposition.
Hos MOE A/S arbejdes der med en bred vifte af opgaver inden for både offentlige og private bygherrer. Opgaverne spænder fra de mindre opgaver til store tværregionale opgaver.
Du kommer til at stå i spidsen for godt 20 dedikerede medarbejdere med forskellige specialkompetencer og får ligeledes ansvar for markedsudvikling, strategi og forretningsenhedens økonomiske resultat. Herudover skal du følge vores projekter tæt og sikre et skarpt fokus på tid, pris og kvalitet.
Din rolle kræver således kompetencer inden for både ledelse, projektledelse og metoder, der skaber faglig udvikling. Du skal samtidig have en stærk faglig profil inden for byggeriområdet og erfaring med tilbudsgivning og markedsføring.
Din profil
Vores forventninger til dig er, at du;
- Har minimum 10 års erfaring som rådgivende ingeniør og gerne ledelseserfaring.
- Har lyst til at udvikle dine lederkompetencer og indgå i ledergruppen i divisionen.
- Er vant til kundekontakt og har et godt netværk.
- Er engageret og har ambitioner om faglig og personlig udvikling.
- Er kvalitetsbevidst, ansvarsfuld, engageret og har gode samarbejdsevner.
- Har et godt humør, er positiv af væsen og har personligt overskud.
- Er flydende på dansk i både skrift og tale.
Dine primære arbejdsopgaver:
Som forretningschef vil du;
- Være ledelsesansvarlig for medarbejderne i forretningsenheden.
- Være overordnet ansvarlig for ressourcefordelingen inden for forretningsenheden og koordinere på tværs.
- Have ansvar for kunder, salg og markedsføring.
- Have det overordnede ansvar for forretningsenhedens økonomiske resultater
- Bidrage til salg og markedsføring i samarbejde med de øvrige i enheden, samt andre forretningsenheder og divisionschefen.
- Være ansvarlig for udvikling og implementering af strategi inden for forretningsområdet sammen med divisionschefen.
Du tilbydes
Som medarbejder hos MOE bliver du en del af et fagligt inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø med gode personlige karriere- og udviklingsmuligheder. Du tilbydes et udfordrende og selvstændigt job med attraktive medarbejderforhold med blandt andet sundhedsforsikring, frokostordning, videreuddannelse, personaleforening, studietur m.v. Virksomheden prioriterer fleksibilitet og samarbejde og sætter trivsel og gode arbejdsrelationer højt.
Løn forhandles i forhold til dine kvalifikationer.
Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, årlige studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.
Om virksomheden
MOE er blevet en del af Artelia, der er en international tværfaglig ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, industri og miljø med 4900 ansatte og en årlig omsætning på mere end 4 mia. DKK. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 30 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika. Artelia er ejet af ledere og ansatte. Du kan læse mere om Artelia på www.arteliagroup.com.
MOE er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 900 medarbejdere fordelt på landsdækkende kontorer og datterselskaber i henholdsvis Norge og i Filippinerne. Virksomheden har en årlig omsætning på mere en 600 mio. DKK. MOE rådgiver inden for områderne Byggeri, Energi & Industri og Infrastruktur. De ledende medarbejdere er ejere af MOE og bliver medejere i Artelia. Du kan læse mere om MOE på www.moe.dk.
Interesseret?
Ansøgning og CV sendes hurtigst muligt til Per Bang på per@pbang.dk mrk. ”Forretningschef Byggeri”.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Per Bang på +45 2223 8000. Vi vurderer løbende modtagne ansøgninger og venter gerne på den rette person. Diskretion er en selvfølge.