Specialist i solenergi til HG Electric A/S
Vær med hvor udviklingen sker – mulighedernes land ligger for dine fødder!
HG Electric A/S stræber efter at udvikle og styrke deres position indenfor fremtidens energiformer og tekniske løsninger. Derfor søger virksomheden en specialist inden for solenergi, der med hands-on erfaring kan få tingene til at ske. Stillingen er nyoprettet og omfatter også markedsområdet Norge.
Om stillingen
HG Electric A/S ønsker at blive totalrådgiver indenfor solenergi og sollcelleanlæg. Du skal være med til at opbygge unik og professionel erfaring indenfor bl.a. dimensionering og optimering af solcelleanlæg samt specialviden på invertere og belastningsberegninger.
Som specialist indenfor solenergi får du et stort ansvarsområde med rådgivningsopgaver indenfor blandt andet:
Beregning/afskrivning/dimensionering/projektering og valg af anlæg og solceller
- Installation af anlæg/projektering og placering
- Afregningsregler, forsikring og myndighedskrav
- Optimal styring/kontrol/produktion/vedligeholdelse
- Salg af underkomponenter
Om kandidaten
Din uddannelsesmæssige baggrund er enten elektriker, el-installatør, maskinmester, energiteknolog eller el-ingeniør. Du har stor teknisk indsigt og kompetence indenfor solenergi og solcelleanlæg, således at du kan varetage en back-up funktion, der har til formål at skræddersy solcelleanlæg, som matcher kundens forbrug, og som samtidig kan give en yderst kompetent rådgivning omkring solenergi internt i hele Hareid Group organisationen.
Som person er du kendetegnet ved følgende egenskaber:
- Systematisk, målrettet og troværdig
- Selvstændig i dit arbejde men kan aktivt indgå i teams
- Fleksibel og indstillet på at yde en ekstra indsats
- Praktisk anlagt og sikker på egne evner og konklusioner
- Besidder godt købmandsskab
- Behersker engelsk og skandinavisk
Du har flair for IT og veludviklede kommunikative færdigheder, som gør dig i stand til at formidle internt i organisationen såvel som eksternt og når du har dialog med kunder.
Om virksomheden
HG Electric A/S er et autoriseret el-installatørfirma og totalleverandør af el-tekniske løsninger indenfor såvel land- som marineinstallation, som i de senere år har været igennem en iøjefaldende forandring og vækst. HG Electric A/S er et 100 % dansk aktieselskab, som indgår i den norske koncern Hareid Group, der har selskaber i Norge, Grønland, Polen, Brasilien og Danmark. HG Electric A/S er i dag etableret med afdelinger i Norge, Grønland og Danmark.
Virksomhedens stærke faglige profil indenfor det el-tekniske felt, samt videndeling og erfaringsudveksling søsterselskaberne imellem er en stærk garanti for kompromisløs kvalitet, professionel rådgivning og udvikling af egne kompetencer. Find flere informationer på www.hg-electric.dk.
Du tilbydes
Et job i en spændende virksomhed med en god og uformel omgangstone, et godt og sikkert arbejdsmiljø samt gode arbejdsforhold med udstrakt frihed under ansvar. Desuden lægges der vægt på at sikre muligheder for faglig og personlig udvikling gennem intern og ekstern uddannelse.
Der vil være ca. 30 rejsedage årligt- primært 1-2 dages varighed til Norge. Attraktiv lønpakke forhandles individuelt på markedsvilkår. Virksomheden ønsker tiltrædelse snarest muligt, men venter gerne på den rette person.
Ansøgning
Ansøgning og CV sendes hurtigst muligt og senest den 15. december 2014 til Janne Mathiasen på mailadresse janne@pbang.dk, mærket Solenergi. Spørgsmål kan rettes til Per Bang +45 22 23 80 00. Vi vurderer løbende ansøgninger. Diskretion er en selvfølge.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. For yderligere oplysninger om pbang++ People Search & Selection se www.pbang.dk.