2 Automation Ingeniører til DESMI , Nordjylland
pbang søger for DESMI Pumping Technology A/S i Nørresundby. DESMI søger efter 2 Automation Ingeniører til gennemførelse af automationsopgaver.
Vil du med på holdet i en dynamisk automationsafdeling med egne automationssystemer, positiv udvikling og en spændende fremtid?
Jobbet
Vi søger til stillingen en dygtig automationsingeniør, som vil være med til at udvikle automationsområdet, og indgå i automationsteamet som er en del af Projects and Engineering med ca. 30 dedikerede kollegaer.
Du vil blive el-teknisk ansvarlig på automationsprojekter, hvor du skal tilsikre en professionel projektgennemførelse med fokus på kundetilfredshed, projektøkonomi, ressourcer og samarbejde med projektledere/produktion/servicemontører.
Du vil indgå i et dynamisk team, hvor samarbejde og humoristisk sans bliver vægtet højt. Du får budgetansvar for egne projekter i samarbejde med Teamleder Automation. Der forventes maks. 35 rejsedage/år.
Følgende ikke udtømmende arbejdsopgaver kan nævnes:
Udvikle automationsløsninger med pumpen som udgangspunkt.
Gennemførelse af automationsprojekter.
Samarbejde med sales support.
Udarbejdelse af dokumentation.
Som Automation Ingeniør bliver du et vigtigt bindeled mellem projekt- og salgsafdelingen til de tilknyttede rejsemontører og produktionen, der producerer og installerer såvel de mekaniske samt elektriske programmerings-/styringsmæssige dele.
Du har formentlig et ”el-projektleder-gen” som gør dig i stand til, at holde både el-værksted, dokumentationsteam, plc programmører og underleverandører i gang.
Din profil
Ideelt set har du erfaring med engineering- eller teknologiprojekter, hvor du har haft ansvar for leverancerne inden for f.eks. hardware, software, el og elektronik eller mekanik.
Du har formentlig en baggrund som el-ingeniør, el-installatør, stærkstrømstekniker, automationsteknolog, maskinmester med el-baggrund og flair for automation. Kendskab til det maritime miljø eller værftsmiljø er et yderligere plus. Erfaring fra lignende stilling/branche og kendskab til PLC og HMI samt viden omkring el-tegninger og komponenter forventes.
Udover at have relevant erfaring og evner til at arbejde på tværs i organisationen, vil du også blive teknisk leder/arkitekt indenfor automationsdelen på egne kundeprojekter.
Som person er du:
Positiv, udadvendt og relationsskabende.
Din struktur skal sikre, at du er på forkant med opgaverne, og samtidig er du serviceorienteret og kender værdien af at yde en god service både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger i resten af organisationen.
Arbejder detaljeorienteret, systematisk og kan bevare overblikket – også i pressede situationer.
Behersker engelsk i skrift og tale og i begrænset omfang tilgængelig udenfor ”normal arbejdstid”.
Køreafstand fra Nørresundby eller villig til at tage bopæl i området.
Du bliver en del af et dedikeret, dynamisk og forretningsorienteret team i et robust og ekspanderende internationalt firma. Stillingen giver gode muligheder for at påvirke og være en aktiv spiller i udviklingen af DESMI. Der er løbende medarbejderudvikling og lønnen forhandles ud fra et individuelt niveau.
Virksomheden
DESMI er en global virksomhed med speciale i udvikling og fremstilling af pumpeløsninger til markedssegmenterne Marine, Industry, Oil Spill Response, Defence & Fuel og Utility, både lokalt og globalt. DESMIs produktprogram suppleret med agenturprodukter fra førende producenter komplementeres af serviceydelser som design og installation af pumpesystemer, Oil Spill Recovery-pakker og førsteklasses after-sales-service, som kan omfatte fuld teknisk support, opstart og produktuddannelse. DESMI-udstyr sælges i over 100 lande gennem et net af datterselskaber og forhandlere på seks kontinenter.
Interesseret?
Ansøgning og CV sendes hurtigst muligt til Per Bang på per@pbang.dk mærket ”Automation Ingeniør”.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Per Bang på +45 22 23 80 00 eller per@pbang.dk. Vi vurderer løbende modtagne ansøgninger, og ser frem til at modtage din ansøgning. Diskretion en selvfølge.